Let betjenelig multikammer kompressionspumpe med et kompressionsprogram, hvor trykket er det samme i alle luftkamre.
Programmuligheder:
- Sequential
Let betjenelig multikammer kompressionspumpe med et kompressionsprogram, hvor trykket er det samme i alle luftkamre.
Programmuligheder:
For at dokumentere effekten er der mulighed for gratis afprøvning i 14 dage, hvis en sundhedsfaglig person vurderer, at borgeren er egnet til at bruge en kompressionspumpe. Apodan fremsender varerne, returfragten skal betales af låner. Da der er mange muligheder for kombination af udstyret, håber vi, at du kontakter os for nærmere vejledning, og vi kan ligeledes rådgive dig i forbindelse med en eventuel kommunal bevillingsproces.
Borgere kan få bevilget Lympha Press® ved at ansøge kommunen.
Ved ansøgning opfordres kommunen til at undersøge samtlige muligheder for at bevilge Lympha Press® inden for den sociale lovgivning.
Der findes flere paragrafer, som Lympha Press® kan bevilges efter, og det er kommunens opgave at undersøge og oplyse om dette.
Fx kan Lympha Press® bevilges via (Servicelovens §112) eller der kan gives tilskud via Jobcentret (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats §178).
112 i Serviceloven
Kommunen skal yde støtte til kompressionspumper, hvis man har varigt nedsat fysisk funktionsevne.
178 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Jobcentret kan yde støtte til kompressionspumper, hvis hjælpemidlet er afgørende for at man kan fastholde sit arbejde.
Apodan er Danmarks førende forhandler af kompressionspumper med manchetter til forskellige kropsdele. Lympha Press® – og Phlebo Press® kompressionspumper har været anvendt på verdensplan i over 50 år.
Effekten er dokumenteret, og Lympha Press® Mini Press pumpen er CE–mærket, MDD kompatibelt medicinsk udstyr.
Læs her: Derfor skal du vælge medicinsk udstyr
Adskillige studier har påvist, at regelmæssigt brug af kompressionspumper, ikke blot er omkostningsansvarligt, men også markant øger funktionsevnen, arbejdsevnen og livskvaliteten for brugerne. Kompressionspumper betegnes ofte med forskellige forkortelser af engelske ord. Den mest brugte er IPC, som står for Intermitterende Pneumatisk Compression.
Ved regelmæssig brug af Lympha Press® lindres de kroniske symptomer, hvilket muliggør funktionsforbedring.
Dette gør dagligdagen lettere og øger livskvaliteten for den enkelte person.
Lympha Press® anvendes på hospitaler og i klinikker og kan bevilges som et varigt hjælpemiddel af kommuner efter en individuel vurdering af borgerens situation.
Sequential programmet fylder manchetternes luftkamre i perifer til central retning. Når alle luftkamre er fyldt med luft, lettes trykket og der er en kort pause, inden inflation starter forfra igen.
Dette program holder trykket i længst tid i de perifere luftkamre. Derfor er det velegnet til personer, der behøver længere tids perifer kompression samt mere intensiv kompression i hele manchetten.
Lympha Press® Mini Press anvendes af/til personer som kun har brug for et kompressionsprogram og samme tryk i alle luftkamre i manchetten.
Manchetterne er fremstillet i slidstærkt nylon og findes i et bredt sortiment til hele kroppen. De leveres med integrerede slangebundter, og er klar til brug.
Når kompressionspumpen fylder luft i manchetterne, vil luftpåfyldningen tilpasses efter kroppens facon og det valgte tryk.
Vælg derfor manchetter som er større end kropsmålene.
Ved valg af benmanchetter skal man tænke på, at manchetten trækkes nedad når luftkamrene under foden fyldes med luft. Derfor rekommanderes det, at vælge en benmanchet som er ca. 10 cm længere end personens benlængde.
Nederst på siden er der skemaer, som angiver hvilke mål på kroppen der er brug for, alt efter den manchet du ønsker.
I manchetterne er der 12 til 40 overlappende luftkamre. Hvert enkelt luftkammer er fikseret, så de ikke forskydes, når manchetten fyldes med luft.
Manchetterne kan tillige justeres i størrelse med lynlåse, velcro, stropper eller kiler.
Denne manchet anbefales til personer som har gener fra ødem i en arm.
Manchetten udøver kompression på armen og samme sides skulder. Fordelen ved at skulderen er integreret i armmanchetten er, at kompressionen ikke stopper ved armhulen. Lymfen presses væk fra både arm og skulder.
Den modsatte arm vil være fri til at betjene pumpen.
Armmanchetten har 12 luftkamre, og omkredsen justeres vha. to lynlåse i ærmet.
Denne manchet anbefales til personer, som har gener i en arm og den samme side af brystkassen.
Manchetten udøver kompression på armen og samme sides skulder, ryg og bryst. Ødem ledes forbi armhulen, hvor passagen ofte er meget begrænset, og derfor er denne manchet særligt velegnet til personer, som har fået strålebehandling eller fået fjernet lymfeknuder i armhulen.
Den modsatte arm er fri til at betjene pumpen.
Manchetten har 12 luftkamre og justeres i størrelse vha. bændler.
Ved bestilling af Comfy Armmanchet, bestilles sidestykket seperat.
Jakkemanchetten anbefales til personer som har gener i arm(e) og hele overkroppen.
Manchetten udøver kompression på armene, skuldre, hele ryggen og brystet. Ødemet ledes forbi armhulen, hvor passagen hos mange brugere er begrænset.
Jakkemanchetten har 24 luftkamre og den justeres i størrelse vha. bændler og kiler.
Fodafbryder anbefales som tilbehør, så personen selv kan slukke for Lympha Press Optimal.
Benmanchetter er velegnede til personer, som har ødem i ét ben, eller med ødem i begge ben uden involvering af abdomen.
Benmanchet med velcro har 12 luftkamre, hvoraf 4 er i foden, hvilket giver bedre kompression omkring fod og ankel.
Størrelsen justeres med velcro, hvilket muliggør individuel tilpasning.
Benmanchetter er velegnede til personer, som har ødem i ét ben eller med ødem i begge ben uden involvering af abdomen.
Benmanchet med velcro har 12 luftkamre, hvoraf 1-2 er i foden.
Omkredsen kan justeres ved hjælp af kiler.
Buksemanchetterne Standard og XL anvendes til personer med gener i ben og/eller i hofte- og maveregion.
For at lette på- og aftagning af buksemanchetten, leveres de med slangeudgang ved fødderne. Fodens vinkel justeres ved hjælp af ”hajfinner,” som sidder på vristen.
Manchetterne tilpasses personens størrelse vha. af tre lynlåse, placeret på ydersiden af hvert bukseben. Omfanget kan yderligere forøges med kiler i siderne. Buksemanchetten har 24 overlappende luftkamre.
Apodan er certificeret efter den medicinske udstyrsstandard ISO 13485, og har siden 1962 været en etableret og erfaren dansk leverandør til sundhedsvæsenet.
Apodan har varelager i Danmark, og det sikrer hurtig leverance.
Hos Apodan kan du få vejledning af uddannede sygeplejersker med mange års erfaring inden for kompression.
Hos Apodan tilbyder vi en 2-års garanti på vores Lympha Press® kompressionsmaskiner og manchetter. Vi er optaget af at sikre, at vores produkter fungerer optimalt, og vi står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever problemer med din maskine eller manchet.
Hvis du har problemer med din Lympha Press® maskine eller manchet, kan du kontakte vores tekniker direkte på telefonnummer 3297 1525. Vores tekniker vil guide dig gennem de nødvendige skridt for at identificere og løse eventuelle problemer.
Er dit produkt udenfor garantiperioden, kan vi stadig hjælpe dig. Vi kan udarbejde et tilbud på reparationen, som kan fremsendes til din kommune, hvis produkterne er blevet bevilliget via kommunen. På denne måde sikrer vi, at du får den nødvendige hjælp og fortsat kan bruge dit udstyr.
Vi står altid klar til at hjælpe med at sikre, at dine Lympha Press® produkter fungerer som de skal, uanset om de er indenfor eller udenfor garantien. Kontakt os, så finder vi en løsning.
Varenr. | HMI nr. | Vægt (kg) | Størrelse (cm) | Tryk mmHg |
---|---|---|---|---|
022105 | 130293 | 2,9 | 19x 34 x 24 | 20-80 |
Til overkropsmanchetter | Arm | Comfy arm | Jakke |
---|---|---|---|
Omkreds underarm, bredeste sted | x | x | x |
Omkreds albue, strakt arm | x | x | x |
Omkreds overarm, bredeste sted | x | x | x |
Omkreds brystkasse, bredeste sted | x | x | |
Omkreds talje | x | x | |
Armlængde, strakt arm (langefingerspids til armhule) | x | x | x |
Angiv om der er ødem i højre eller venstre side | x |
Til underkropsmanchetter | Ben med velcro eller lynlås | Buks standard, XL eller LymphaPod |
---|---|---|
Omkreds ankel | x | x |
Omkreds læg, bredeste sted | x | x |
Omkreds knæ, strakt ben | x | x |
Omkreds lår, bredeste sted | x | x |
Omkreds hofte, bredeste sted | x | |
Omkreds talje | x | |
Benlængde medialt fra gulv til skridt | x | x |
Du er altid velkommen til at kontakte Apodan A/S ved at ringe eller skrive til os på nedenstående kontaktinfo. Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe.
Tlf.: +45 32 97 15 25
Mandag-Torsdag 8:00-16:00
Fredag 8:00-15:00
Helligdage og weekender lukket
Email: info@apodan.dk
CVR: 14123849
"*" indikerer påkrævede felter