Testen skal udføres af en autoriseret sundhedsperson.
Ét testkit består af 25 stk. tests, 2 flasker buffer, 25 stk. mikrokapillære pipetter, samt 25 sterile lancetter.
Testen skal opbevares mellem 2-30 °C.
Lægefaglig rådgiver
Medkoncept er Apodans lægefaglige garant.
Medkoncept har systematisk gennemgået den store mængde videnskabelige dokumentation, der foreligger for produktets validitet og kvalitet m.m.
Samarbejde med SOS
Apodan tilbyder løsninger både for de virksomheder, der allerede har intern sundhedsbetjening - og dem uden.
Apodan og SOS International har indgået et samarbejde, hvori der tilbydes en fuld serviceydelse for virksomheder og organisationer bestående af:
Logistik og online booking
Analysen (fingerpriktesten) - on site
Resultatformidling og rapportering
Kontakt SOS International:
+45 38489656
Til privatpersoner
Antistoftesten tilbydes også til privatpersoner og sælges i samarbejde med APOVAC på apoteker i Danmark. Se listen over apoteker her.
Med antistoftest fra BIOSYNEX kan du trygt gå ned på dit apotek og få et svar på, om du har haft COVID-19.
APOVAC er et samarbejde mellem apoteker. APOVAC er en erhvervsdrivende forening etableret i foråret 2019, og med 130 danske apoteker som medlemmer.
Testen findes på Apoteker i hele landet. Læs mere om apotekets antistoftest her.
Læs mere her om hvorfor det er en god idé at teste for antistoffer.
Baggrund
Antistoftesten er produceret i Frankrig af biotekfirmaet Biosynex SA og har betegnelsen BIOSYNEX COVID-19 BSS IgG/IgM.
Testen har som minimum samme høje følsomhed (sensitivitet) som konventionel antistoftest, men er langt nemmere at håndtere og giver i løbet af 10 minutter svar ”on site” på om en person har IgM og/eller IgG antistoffer mod SARS-Cov-2 viruset.
BIOSYNEX COVID-19 BSS IgG/IgM er kvalitetssikret ved bl.a. Institute Pasteur - et af verdens førende uvildige forskningsinstitutter - hvor Centre National de Référence Virus des Infections Respiratoires har vurderet testen til at være yderst pålidelig (intern publikation ”PERFORMANCE EVALUATION REPORT FOR THE DETECTION OF ANTI SARS-COV-2 ANTIBODIES”.
Biosynex er et børsnoteret selskab som producerer mere end 80 diagnostiske tests overfor bakterier, parasitter, svampediagnostik og virus samt indenfor immunologi, onkologi m.m.
Biosynex´s Covid-19 BSS IgG/IgM kviktest for kvalitativ bestemmelse af både IgM og IgG antistoffer mod SARS-CoV-2 i blod, serum eller plasma er således sidste skud på stammen og ligger i tråd med Biosynex førerposition indenfor serologiske test.