Indsigt
Nogle oplysninger er kun beregnet til sundhedspersonale Klik her og bekræft, at du er sundhedspersonale.
Ja, jeg er sundhedspersonaleSurfaktant er et mildt, non-ionisk, ikke-toksisk overfladeaktivt stof, der aktiveres af fugt og frigives kontinuerligt til sårbunden. Surfaktanten nedsætter spændingen mellem det vitale og det avitale væv, hvorved det avitale væv løsnes og fjernes. Herved oprenses såret atraumatisk og behovet for yderligere sårsoignering /debridering reduceres eller elimineres helt. Surfaktanten frigives kontinuerligt og er således aktivt rensende i hele bæretiden.
Superabsorberende co-polymer har en høj affinitet for vandmolekyler, hvilket betyder, at den vandige del selektivt trækkes ud af sårsekretet. Derved øges koncentrationen af næringsstoffer og vækstfaktorer i sårbunden. Superabsorbanten absorberer og binder sårsekret, debris og bakterier i bandagen, og disse fjernes sammen med bandagen. Evnen til at binde sårsekret i bandagen minimerer risiko for lækage samt maceration og gør PolyMem meget velegnet under kompression
Glycerin er et blødgørende, beskyttende og plejende stof, der aktiveres af fugt og frigives til sårbund og hud. Glycerin medvirker til optimal fugtbalance i såret, ligesom det danner en barriere på huden, der fremmer hudens tilstand, øger hudens elasticitet og giver vævet en højere trækstyrke efter heling.
Glycerin danner en hinde mellem bandage og sår, hvilket sikrer, at bandagen kan fjernes atraumatisk. Endvidere har glycerin en lugtreducerende effekt.
Alle PolyMem® bandager, på nær kavitetsbandagerne, er forsynet med en semipermeabel film. Filmen er åndbar og fungerer som en del af den samlede væskehåndtering, ligesom den beskytter såret mod udefrakommende forurening.
Filmen på PolyMem® Standard har en lavere åndbarhed (MVTR) end filmen på PolyMem MAX
!PolyMem® Silver er suppleret med indhold af mikroskopiske sølvpartikler med anti-mikrobiel effekt!
Polyuretan matrix er en hydrofil matrix med en uens cellestruktur, som sikrer en kapillær effekt, der sammen med superabsorberende co-polymer skaber et skånsomt kapillærtræk. Herved trækkes væske fra det dybereliggende væv op til sårets overflade. Mikroødem i, under og omkring såret (hvor bandagen dækker) reduceres og blodgennemstrømningen fremmes. Sammen med vævsvæsken trækkes næringsstoffer og vækstfaktorer op til sårbunden, hvilket fremmer genopbygningen af vævet.
Når matrix bliver fugtig udvides bandagen således, at denne følger vævets konturer og skaber tæt kontakt til sårbunden.
PolyMem® understøtter den autolytiske debridering, øger væsketilstrømningen og igangsætter kraftig aktivitet i sår og hud dækket af bandagen. Derfor kan der initialt ses øget sekretion, og dermed behov for øget skiftefrekvensens, dette er helt normalt. Sekretion aftager gradvist efter 1-2 uger – og sårhelingen accelereres. PolyMem® Silver findes i alle udgaver, ligesom det øvrige sortiment af PolyMem®.
Bandagerne er særligt velegnede til sår med risiko for infektion, kritisk koloniserede sår og infektiøse sår, hvor den underliggende årsag til infektionen er behandlet.
PolyMem® Silver er også effektiv til sår med udtalte lugtgener.
Bandager understøtter autolytisk debridering, reducerer mikroødem, og fremmer sårheling.
Bandagen lindrer smerter ved at hæmme nociceptorisk aktivitet, og mindsker inflammationen i det omkringliggende væv.
Du er altid velkommen til at kontakte Apodan A/S ved at ringe eller skrive til os på nedenstående kontaktinfo. Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe.
Tlf.: +45 32 97 15 25
Mandag-Torsdag 8:00-16:00
Fredag 8:00-15:00
Helligdage og weekender lukket
Email: info@apodan.dk
CVR: 14123849
"*" indikerer påkrævede felter