Apodan

Lympha Press multikammer pumper Kompressionspumper

På kompressoren indstilles tryk, behandlingsvarighed og eventuel behandlingscyklus. Der er indbygget dobbeltkontakt til samtidig behandling af begge ben/arme.

I manchetten er der overlappende luftkamre som pustes op i perifer til central retning og leverer overtryksmassage som hjælper med at drænere ødemer samtidig med at det blødgør vævet og lindrer eventuel smerte eller tyngdefølelse. Samtlige manchetter i sortimentet, undtagen LymphaPod, kan anvendes med Lympha Press Optimal V2 og Lympha Press Mini V2. LymphaPod kan kun anvendes med Optimal. Mulighederne og kombinationerne er mange. Du er velkommen til at kontakte os hvis du ønsker yderligere information.

 

Lympha Press Optimal V2

Lympha Press Optimal V2 er en ny effektiv og enkel multikammer kompressionspumpe, hvor man har mulighed for at vælge flere kompressioncykli.

Den egner sig både til brug på sygehuse, klinikker og til hjemmebrug.

Med Lympha Press Optimal V2 er trykket gradueret i samtlige cykli, dvs. at trykket altid er højere over de distale områder (hænder og fødder) og lavere over de proksimale områder (på eller tæt ved kroppen).

 

  • Præ-terapi + Lympha program
  • Lympha program
  • Præ-terapi + Wave program
  • Wave program

Lympha Press Mini V2

Lympha Press Mini V2 er en multikammer kompressionspumpe, der har et kompressionsprogram, hvor trykket er det samme i alle luftkamre.

 

Den er enkel og let at betjene og egner sig både til brug på sygehuse, klinikker og til hjemmebrug.

 

Ved brug af begge udgange kan manchetter med op til 24 luftkamre anvendes.

 

  • Lympha program

Kompressionscykli

Præ-terapi

Præterapi cyklus er en forberednings-cyklus, som gør området klar til yderligere kompression. Formålet med dette program er at dræne lymfevæske fra de proksimale områder dvs. de områder, som er tættest på kroppen eller de områder af ekstremiteten (f.eks. arm og ben), som er tættest på kroppen. Dette påvirker de proksimale områder, og gør dem klar til at modtage den lymfevæske, som mobiliseres under hovedbehandlingen.
Varighed: 7-15 min.  

 

Figuren til højre viser, hvordan cyklussen starter med at massere det øverste af benet/lysken. Massagen fortsætter herefter fra et lavere punkt på ekstremiteten og bevæger sig ind mod kroppen (proksimalt). Dette mønster fortsætter, indtil hele manchetten er blevet fyldt.

 

Indikationer: Præ-terapi anbefales som indledende cyklus til brugere med Lymfødem.

Lympha cyklus

Denne cyklus anvendes generelt som hovedprogram enten alene eller efter Præterapi. Lympha cyklus anvender en retningsbestemt massage, som starter ved den distale del (længst væk fra hjertet) af den ekstremitet, som skal behandles dvs. ved foden eller hånden og fortsætter opad mod kroppen, indtil hele ekstremiteten er blevet komprimeret (se firgur til højre). Én kompressionscyklus tager ca. 30 sekunder.

Dette retningsbestemte tryk hjælper lymfevæsken med at strømme ud af det hævede område og hen mod de områder i kroppen, som kan opsamle væsken. Trykket forhindrer forkert tilbageløb af lymfevæsken, hvilket kan forekomme, hvis kun et enkelt afgrænset område komprimeres ad gangen. Så snart hele manchetten er fyldt, lettes trykket i en kort periode, så lymfebaner og vener kan fyldes igen.

Indikationer: Primært og sekundært lymfødem, lipødem, venøse ødemer, åreknuder, skinnebenssår, sportsskader mm.

Wave cyklus

Denne cyklus er et alternativ til Lympha/Gradient 12 cykli og anvendes enten alene eller efter Præterapi. Wave-cyklusen starter ved den distale del af ekstremiteten dvs. ved foden eller hånden. Så snart kammeret på forsiden af bølgen pumpes op, begynder kammeret på bagsiden af bølgen at tømmes således, at kun et lille område komprimeres ad gangen (se figuren til højre). Én kompressionscyklus tager ca. 30 sekunder. Det oppumpede kammer i midten forhindrer forkert tilbageløb af lymfevæsken i takt med, at bølgen bevæger sig op ad legemsdelen. Da dette program komprimerer et mindre område ad gangen, er det velegnet til patienter med smertefulde områder (fokale læsioner).

Indikationer: Venøse lidelser, milde non-kroniske ødemer, post operative ødemer, post traumatiske ødemer, geriatriske ødemer, skinnebenssår, lymfødem i overkroppen mm.

Programmering

Programmering

Lympha Press kan programmeres efter hver enkelt brugers behov og det graduerede tryk kan justeres til mere end 1 mmHg/luftkammer ved hjælp af det medfølgende USB-stik eller dette link.

Kontakt

Apodans CVR: DK 14 12 38 49

Pernille Krogh
Produktchef
Mail: pk@apodan.dk
Mobil: 21253195

Gitte Yding
Konsulent
Mail: gya@apodan.dk 
Mobil: 28309657

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Ok!
>>