Apodan

EWMA [jyvma] noun = European Wound Management Association

03-11-2020

EWMA er en europæisk non-profit paraplyorganisation, der forbinder såvel nationale sår-organisationer, som enkeltpersoner og grupper med interesse for sårbehandling. EWMA blev etableret i 1991 som en velgørenhedsorganisation registreret i England. EWMA arbejder for at fremme uddannelse og forskning inden for diagnosticering, forebyggelse og behandling af alle typer sår samt medfødte hudlidelser.

EWMA’s mål er at støtte implementering af tværfaglig og omkostningseffektiv sårbehandling af høj kvalitet. Organisationen bidrager til internationale projekter relateret til behandling af sår, støtter implementering af eksisterende viden inden for sårbehandling og formidler information om alle aspekter inden for sår og sårbehandling.

Således kender mange i sårverdenen til EWMA i kraft af den store årligt tilbagevendende EWMA-konference. EWMA2020 skulle have løbet af stablen i London henover 3 skønne forårsdag i maj.

I år er alting blevet anderledes – og vi ved alle hvorfor…

EWMA2020 blev således først udsat, sidenhed ændret til en Online konference.

Det er med kæmpe stolthed, at vi i Apodan i år får præsenteret anvendelse, effekt og endog meget flotte resultater, når ikke mindre end 2 danske meget kompetente sygeplejersker og sårspecialister fra hhv. primær og sekundær sundhedssektor deltager i panelet ved Satellit Symposium, torsdag morgen den 19. november kl. 7.45-8.45.

Symposiet "Shifting the Wound Healing Paradigm:  Problem to Practice" tager afsæt i praksis og har fokus på udfordringer, interventioner og resultater ift såvel kirurgiske, traumatiske samt vanskeligt helende sår.

  • Klinisk sygeplejerske/sårspecialist Jane Hampton, Aarhus Kommune, præsenterer kommunens erfaringer og resultater med PolyMem®, herunder hurtigere sårheling og udtalte besparelser i tid og kr. ift vanskeligt helende sår.
  • Specialeansvarlig OP sygeplejerske Marianne Hass Lindahl, Plastikkirurgisk Enhed, Planlagt Kirurgi, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, præsenterer deres nye Standard for Bolus-forbinding på hudtransplantater, PolyMem® WIC, med imponerende forbedringer, besparelser og øget tilfredshed til følge.
  • Sidst, men ikke mindst, præsenterer MD., Ortopædkirurg Anna Tribis, Stord Hospital, Norge, deres erfaringer og resultater med den unikke PolyMem® fingerbandage ift traumatiske sår.

Vi kan godt afsløre, at det bliver super interessant – og stærke sager!

Fordi konferencen i år går i luften i en ”virtuel udgave”, sparer du altså tid og penge på transport, rejse, overnatning m.m.m. – det kan næsten ikke blive mere bæredygtigt!

Ved tilmelding her kan du således deltage i denne internationale sårkongres fra dit kontor, fra personalestuen, hjemme fra samtalekøkkenet, din sofa - eller hvor du måtte være.

Og det stopper ikke dér: Du kan logge ind og se/gense hele programmet eller de enkelte sessioner igen, når det passer dig, de følgende 2 måneder efter konferencen – dét er SMART!

Programmet er spækket med spændende sessioner, hvor eksperter og dygtige klinikere deler ud af den nyeste viden inden for sår og sårbehandling. Du får adgang til et komplet online program med mere end 75 sessioner: Key- og focus sessions, workshops, Spørg Professoren-sessioner samt Industriens satellit symposier (her iblandt ovenfornævnte: ”Shifting the Wound Healing Paradigm:  Problem to Practice”). Skulle du have spørgsmål undervejs, kan du deltage i live diskussioner eller skrive spørgsmål til panelet under sessionerne. Du får endvidere adgang til det virtuelle udstillingsområde, hvor du kan udforske nye produkter og interagere med repræsentanter fra industrien.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Ok!
>>