Apodan

Hjælpemidler med på rejsen Når man skal ud at rejse, kan der være nok at tænke på

25-02-2019 sommer medicinpårejsen hjælpemidler

Skal du ud at rejse til sommer, så husk pas, penge og piller - og eventuelt pillepas (Schengen-attest).

Men hvornår skal du have pillepas og til hvilke lande?
Når man skal ud at rejse kan der være nok at tænke på og med at huske det hele.
Skal man oveni tøj, solcreme, pas og penge også være opmærksom på sine hjælpemidler og medicin kan det virke uoverskueligt at komme afsted på en ellers tiltrængt ferie.

Hjælpemidler:
Det kan være en rigtig god ide at undersøge feriestedets indretning og tilgængelighed inden afgang.
På den måde har man bedst mulige vilkår for at forberede sin ferie - herunder også i forhold til hvilke hjælpemidler, som eventuelt skal medbringes.
Normalt kan man få to hjælpemidler med på en flyvning uden man påføres ekstra udgifter. Flyselskabet skal orienteres om hjælpemidlernes mål og vægt.
og skal oftest orienteres mindst 48 timer inden afrejse.
Det er vigtigt, at afklare flyselskabets politik omkring hjælpemidler inden flyrejsen bestilles.
Man kan rette henvendelse til rejsebureauet eller flyselskabet, hvis man er i tvivl om hvilke regler de har for at medbringe hjælpemidler.

Medicin:
Det er dit ansvar at undersøge, om du kan tage din medicin med til det land, du skal besøge. Sørg for at få den korrekte dokumentation med.
Især hvis du rejser med medicin i store mængder eller medicin, der indeholder euforiserende stoffer.

Læs mere om reglerne på min.medicin.dk

 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Ok!
>>