Apodan
Vi holder lukket mellem jul og Nytår. Bemærk venligst at varer først bliver sendt afsted i det nye år.

Covid-19 og amning Er det sikkert at amme, hvis du skulle blive smittet med Covid-19?

19-03-2020 Covid-19 og amning

Coronavirus eller Covid-19 er en åndedrætsvirus, som kan forårsage infektioner i luftvejene og som smitter ved dråbespredning med sekreter fra blandt andet hoste og nys på samme måde som forkølelse og influenza.

Hvis du ammer dit barn, er du måske i tvivl om, hvorvidt det er sikkert at amme, hvis du som mor skulle blive smittet med Covid-19.

På nuværende tidspunkt er der ikke fundet Coronavirus i brystmælk hos ammende, heller ikke ved smittede med Covid-19. Der er altså ingen grund til at stoppe med at amme pga Covid-19 – tværtimod, for modermælk er den allerbedste ernæring for din baby. Modermælken indeholder præcis dét, som dit barn har brug for, incl. antistoffer, som tilmed beskytter mod sygdomme og øger modstandskraften.

Dét, der er af særlig stor vigtighed netop nu, er at være sig bevidst om at have en utrolig god hygiejne!

Også ift amning og at være tæt med dit barn. Dvs. følg de gældende anbefalinger omkring hyppig og grundig håndhygiejne med vask eller desinfektion – og host/nys i dit ærme, ikke i din håndflade!

Du skal IKKE desinficere dit bryst, hverken før eller efter amning! Bad og vask dig, som du plejer – og er der opstået sår og revner på dine brystvorter i forbindelse med amning, så søg vejledning ift at få afklaret og korrigeret det, der udløser sår/revner på brystvorterne.

Vi anbefaler at bruge de terapeutiske ammeindlæg Nursicare for aktiv og hurtig heling af sår/revner på brystvorterne samt dokumenteret smertelindring. Fordi, amning skal ikke gøre ondt!

Bemærk, indholdet i dette opslag repræsenterer en generel vidensdeling, der altså hverken kan eller må stå i stedet for sundhedsfaglig rådgivning. Som det er lige nu, udvikler situationen sig fra dag til dag – og derfor skal du altid følge de nyeste anbefalinger og opdateringer fra myndighederne.

Se bl.a. Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk eller www.coronasmitte.dk

>>