• Antal produkter: 0 stk.
  • Sum: DKK 0,00
(0) DKK 0,00

Pancover bækkenposer er et dansk, patenteret produkt, der er udviklet i samarbejde med sygeplejerske Sonja Juel Hansen tilbage i 1998. De handy overtræksposer fås til alle typer bækkener. Pancover er let at montere og sidder sikkert under brug og tømning.

En speciel dobbeltklæbende tape holder Pancover på plads på bækkenet. Klæbestyrken er tilpasset, så intet kan hænge i eller gå i stykker under afmontering. Når posen tages af, har den en selvforseglende lukning i kraft af tapen, hvilket sikrer optimal hygiejne.

Hygiejne

Mange mennesker er dagligt nødt til at bruge et bækken, enten på institution eller i eget hjem. Her kan Pancover give en række hygiejnemæssige fordele, fordi tømning af bækkenet derved kan ske i nærmeste toilet og posen straks kan fjernes og bortskaffes.

Plejepersonalet opnår dermed en effektiv beskyttelse mod gener ved tømning og rengøring af bækkenet. Men også omgivelserne beskyttes i høj grad mod infektionsfare og gener, fordi plejepersonalet undgår at skulle transportere fyldte bækkener forbi andre patienter, madvogne og andre følsomme områder på vejen til skyllerum og bækkenkogere.
I private hjem kan især rengøringen af afføring fra bl.a. bækken og affaldsspande være vanskelig. Uheldigvis må køkkenvasken sommetider anvendes som sidste udvej, men med Pancover fjernes infektionsfare og andre risici effektivt. Posen er fremstillet af ren polyetylen og er uigennemtrængelig for mikroorganismer, så der absolut ingen rester bliver tilbage i bækkenet efter brug.

Komfort

Pancover-modellerne:

Model RModel SModel T

Med Pancover får bækkenet en mere komfortabel temperatur og overflade. Posernes hygiejniske funktion giver samtidig psykiske fordele i den daglige pleje - som allerede nævnt også for plejepersonalet, der kan se frem til et bedre arbejdsmiljø med færre ubehagelige situationer.

• brugeren undgår ubehagelig kontakt med et koldt bækken
• færre allergiproblemer, fordi skrappe rengøringsmidler undgås
• transport over længere afstand med et brugt bækken undgås
• støj fra bækkenkoger, eksempelvis om natten, undgås
• ingen rengøringsproblemer i private hjem


Miljø

Pancover-poserne er miljøneutrale: Ren polyetylen ender ved forbrænding udelukkende som vand og kuldioxid i naturens kredsløb.
• posens materiale er miljøneutralt i forbindelse med forbrænding
• besparelser på elektricitet, vand og kemikalier

Økonomi

Ud fra økonomiske betragtninger er anvendelse af Pancover-poser en fordel - idet der spares på vand, energi og rengøringsmidler. Samtidig betyder det reducerede behov for rengørings-/kogeapparater, at bækkenet får en længere levetid. Da prisen pr. pose er særdeles gunstig, kan Pancover anvendes hver gang. Endelig er der den sparede tid, som kan anvendes til bedre pleje af patienten.
• omkostninger i forbindelse med bækkengivning reduceres
• tidsforbruget pr. bækkengivning falder

Fordele

Hvem vil have fordel af at anvende Pancover? Den forbedrede hygiejne gør anvendelse af Pancover oplagt i hjemmeplejen, hvor ønsket om at holde folk i eget hjem så længe som muligt stiller store krav.
Øget tryghed og sikkerhed er lige så vigtige argumenter, når Pancover vælges til plejehjem, hospicer og ved familiers pleje af slægtninge. Hjælpeorganisationer, der er udstationeret i verdens kriseområder, kan ligeledes arbejde effektivt uden at tilsidesætte kravene om maksimal hygiejne.

 

Dokumenter

Produktdatablad